Det er en av disse dagene som man ikke er helt sikker på om målsetningen om å vinne verden mer eller mindre på egenhånd er innen rekkevidde. Det er litt deprimerende, men som den godtroende tullingen jeg er, skal vi ikke la dette knekke oss, eller meg eller hva det nå måtte bli vi kaller det. Vi fikser det nok til slutt, eller hur?
Uansett skal denne bloggen sikre at skarene får fritt innsyn i en del av de tingene som er i bevegelse. La oss gå så hardt ut at vi med det samme forteller hva vi tenker om fremtiden. Det kommer til å ende i noe som er større enn oss selv, meg selv eller hva dere nå måtte mene. I den ene eller andre enden, jeg tror jeg vet hvor. Gud vet.
amen.
Fakta om personlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en følge af organisk eller anden psykisk lidelse. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer livet igennem. De omfatter adskillige af personlighedens områder, specielt holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfører unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der oftest går ud over personen selv eller skaber iakoubtchik vanskeligheder i forhold til omgivelserne.
Personlighedsforstyrrelserne inddeles efter de dominerende adfærdstræk i iakoubtchik otte underformer. De er kort karakteriseret i tabellen nedenfor (personlighedsforstyrrelser med diagnosenumre i henhold til ICD-10 og nogle karakteristiske træk). De personlighedsforstyrrede vil ofte have træk fra flere forskellige undergrupper på én gang.
Personer med borderline iakoubtchik omtaler hyppigt deres forældre negativt. Undersøgelser har vist, at netop borderlinere er den gruppe blandt alle patientgrupper, der har det mest negative syn på deres forældre. Det hænger sandsynligvis også sammen med deres sort-hvide oplevelse af verden.
Nyere tvillingeundersøgelser tyder på, at arv spiller en vis rolle. Når den ene tvilling har borderline personlighedsforstyrrelse, har den anden det oftere, når tvillingerne er enæggede, end når de er tveæggede. Der er derimod meget lidt, der tyder på en arvelig sammenhæng mellem borderline og depression eller andre psykiske sygdomme. Personer med borderline og personer iakoubtchik med depression har altså ikke et fælles arveanlæg. Mange med borderline får depressioner, hvilket førte til, at man i en årrække fejlagtigt opfattede forstyrrelsen som en af stemningslidelserne. Der er snarere tale om, at borderline i sig selv medfører depression eller depressionslignende tilstande. Depressioner hos borderline-personer har ofte deres eget særpræg og kan tit skelnes fra de egentlige depressioner. Det har desuden været foreslået, at borderline skyldtes hjerneskade eller en fejlfunktion ved hjernen. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på.